Barbershops' oprindelse: Et tilbageblik på groomingens historie
27. okt. 20173 min læsning
Kig dig omkring, og det er tydeligt, at dagene med usoignerede skæg og mænd, der ikke kendte til deodorant, for længst er forbi. Grooming har fået et stærkt comeback, og barbershops er kernen i denne genoplivning. Men hvor stammer barbershops fra, og hvorfor er de så populære i dag? Lad os dykke ned i barberernes fascinerende historie, som går helt tilbage til oldtiden.
Frisører har en rig historie, der strækker sig tilbage til dengang, de ikke bare klippede hår, men også fungerede som læger og åndelige ledere. I mange gamle kulturer, f.eks. i Asien, troede man, at hår kunne tiltrække onde ånder, så regelmæssig hårpleje var nødvendig for at opretholde både fysisk og mental sundhed. Ceremonier involverede ofte dans med løst hår for at lade ånderne slippe ud, efterfulgt af omhyggelig styling af barberen for at forhindre, at de vendte tilbage.
Frisører har en rig historie, der strækker sig tilbage til dengang, de ikke bare klippede hår, men også fungerede som læger og åndelige ledere. I mange gamle kulturer, f.eks. i Asien, troede man, at hår kunne tiltrække onde ånder, så regelmæssig hårpleje var nødvendig for at opretholde både fysisk og mental sundhed. Ceremonier involverede ofte dans med løst hår for at lade ånderne slippe ud, efterfulgt af omhyggelig styling af barberen for at forhindre, at de vendte tilbage.
I oldtiden: Egypterne barberer sig hver tredje dag, Romerne elsker deres barbermaskiner
I det gamle Egypten var barbererne højt respekterede, som det ses på afbildninger af gamle papyrus. Præster var kendt for at barbere hele deres krop hver tredje dag for at bevare renheden. Betydningen af grooming nævnes endda i Bibelen, hvor Josef barberede sig og gjorde sig i stand, før han mødte Farao, hvilket understreger, hvor vigtigt det var at se godt ud selv på den tid.
Barberer fik også en fremtrædende plads i Grækenland, hvor skægpleje blev et statussymbol. Det var en prestigefyldt service, som var forbeholdt de rigeste borgere.
I det 3. århundrede f.Kr. tabte makedonerne flere slag til perserne, fordi deres fjender brugte deres skæg imod dem i kamp. Derefter beordrede Alexander den Store alle sine soldater til at barbere sig, og snart fulgte de civile efter og tog den nye trend til sig.
Omkring samme tid (296 f.Kr.) introducerede en mand ved navn Ticinius Mena den første barberkniv i Rom. Glatbarberede ansigter blev hurtigt moderne, og mænd begyndte at tilbringe timer i barberstole. Plejeritualet omfattede ikke kun klipning, men også massage, påføring af sjældne olier og endda manicure - i bund og grund den full-service-oplevelse, vi kender i dag.
Barberer fik også en fremtrædende plads i Grækenland, hvor skægpleje blev et statussymbol. Det var en prestigefyldt service, som var forbeholdt de rigeste borgere.
I det 3. århundrede f.Kr. tabte makedonerne flere slag til perserne, fordi deres fjender brugte deres skæg imod dem i kamp. Derefter beordrede Alexander den Store alle sine soldater til at barbere sig, og snart fulgte de civile efter og tog den nye trend til sig.
Omkring samme tid (296 f.Kr.) introducerede en mand ved navn Ticinius Mena den første barberkniv i Rom. Glatbarberede ansigter blev hurtigt moderne, og mænd begyndte at tilbringe timer i barberstole. Plejeritualet omfattede ikke kun klipning, men også massage, påføring af sjældne olier og endda manicure - i bund og grund den full-service-oplevelse, vi kender i dag.
Middelalderen: Barberer som kirurger og tandlæger
Den medicinske viden i de første århundreder e.Kr. var begrænset, og mange mennesker døde af sygdomme, som i dag let kan behandles. I middelalderen arbejdede barberer sammen med præster og healere og udførte procedurer som åreladning. Efter koncilet i Tours i 1163 forbød præster og læger denne praksis, faldt ansvaret helt og holdent på barbererne, hvilket markerede begyndelsen på deres gyldne æra.
Barberne blev ikke kun de foretrukne til at klippe hår og trimme skæg, men også til kirurgiske og dentale indgreb. Officielle barberlaug blev dannet i det 13. århundrede, hvor barberne ud over at klippe også blev uddannet i kirurgi og anatomi. I midten af det 14. århundrede var barberlaugene nogle af de mest indflydelsesrige organisationer i mange lande.
Men med tiden blev kirurger og tandlæger frustrerede over barbernes manglende anatomiske viden og tvivlsomme praksis. I 1450 begrænsede et dekret i London antallet af kirurgiske indgreb, som barberer kunne udføre.
På trods af disse begrænsninger beholdt barbererne de fleste af deres privilegier indtil midten af det 18. århundrede, hvor det britiske parlament vedtog en lov, der adskilte kirurgers og tandlægers roller fra barberernes, hvilket markerede afslutningen på barberkirurgens æra.
Barberne blev ikke kun de foretrukne til at klippe hår og trimme skæg, men også til kirurgiske og dentale indgreb. Officielle barberlaug blev dannet i det 13. århundrede, hvor barberne ud over at klippe også blev uddannet i kirurgi og anatomi. I midten af det 14. århundrede var barberlaugene nogle af de mest indflydelsesrige organisationer i mange lande.
Men med tiden blev kirurger og tandlæger frustrerede over barbernes manglende anatomiske viden og tvivlsomme praksis. I 1450 begrænsede et dekret i London antallet af kirurgiske indgreb, som barberer kunne udføre.
På trods af disse begrænsninger beholdt barbererne de fleste af deres privilegier indtil midten af det 18. århundrede, hvor det britiske parlament vedtog en lov, der adskilte kirurgers og tandlægers roller fra barberernes, hvilket markerede afslutningen på barberkirurgens æra.
Moderne tider: Fremkomsten af barbershops
Da barbererne ikke længere måtte udføre medicinske indgreb, blev de i højere grad påvirket af modeindustrien. Parykkernes popularitet i slutningen af det 18. og 19. århundrede var også et slag mod den traditionelle barberkunst og førte til en nedgang i håndværket. Barbershops blev et sted kun for mænd, hvor man sjældent så kvinder.
En genoplivning kom i slutningen af det 19. århundrede, da A.B. Moler etablerede den første professionelle barberskole i Chicago. Det var den eneste institution af sin art på det tidspunkt, og den blev hurtigt anerkendt i hele USA.
Barbershops blev snart steder, hvor mænd samledes, ikke bare for at pleje sig, men også for at socialisere, udveksle nyheder og endda nyde en drink. Disse "barbershops" udviklede sig til knudepunkter i samfundet.
En genoplivning kom i slutningen af det 19. århundrede, da A.B. Moler etablerede den første professionelle barberskole i Chicago. Det var den eneste institution af sin art på det tidspunkt, og den blev hurtigt anerkendt i hele USA.
Barbershops blev snart steder, hvor mænd samledes, ikke bare for at pleje sig, men også for at socialisere, udveksle nyheder og endda nyde en drink. Disse "barbershops" udviklede sig til knudepunkter i samfundet.
Barbershops i dag: Hvorfor dette comeback?
I dag er barbershops ved at få et stærkt comeback. Hvad gør dem så populære? Ud over at tilbyde fremragende hår- og skægpleje tilbyder de en unik atmosfære, der minder om de dage, hvor barbershops var centrum for det sociale liv. Med den stigende popularitet af velplejede skæg og traditionel mandlig pleje er barbershops igen på forkant med stil og kultur.
Tag kontrol over din tidsplan med Reservio
Opret en gratis konto